Fjerkræ Friland

Her på siden finder du et udvalg af store, danske, kødfulde landkyllinger, ænder og kalkuner opdrættet på friland i naturen tæt på Nr. Lyngby og Rubjerg Knude.

Fjerkræene går ude en stor del af året, og kun på grund af vind og vejr er de inde i vintermånederne.

Disse fjerkræ har mere plads end en de konventionelle opdrættede dyr og rører sig derfor mere. De får derved større muskler, kødet får mere smag og kraft og desuden har de haft et bedre liv inden de lander hos de danske forbrugere.

Frilandskyllinger er en rigtig gårdkylling. Den er stor og har en vægt fra ca. 2 - 3 kg., som du ikke finder i de traditionelle dagligvareforretninger.

Kalkunerne har en vægt fra 4 - 5 kg. og ænderne er på 3,5 - 4 kg.

Der er store flotte bryststykker og smagen er fortryllende.

De er hverken pumpet med vand eller tilsat salt.
Dette er den rene, lokale vare for dig, der vægter god smag og dyrevelfærd.